- Project Runeberg -  Gjennem Lorgnetten : Skitser / Anden samling. (Andet oplag) /
32

(1882-1884) [MARC] Author: Lars Dilling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32

Gjennem Lorgnetten. i

«Jeg heder Petersen med et «t»,» sagde han
krænket.

«Derfor behøver De vel ikke at pille ved mit
Kjoleliv,» svarede hun muntert og løb ud i Kjøkkenet.

«Jeg har været for dristig,» tænkte Emil. «Hun er
en af disse zarte Naturer, der folder sig sammen som en
Mimose. Jeg vil vise hende en taus, ærbødig Tilbedelse,
det tror jeg vil gjøre Indtryk; og naar jeg saa en Dag
siger, at jeg er ulykkelig af Kjærlighed, og truer med at
kaste mig i Mølledammen, vil hun beseiret kaste sig i
mine Arme.»

Ved Frokosten sad han og spiste tre blødkogte Æg
med en melankolsk Mine.

Fru Petersen var ogsaa tankefuld under hele Maaltidet.

Hendes Blik svævede drømmende ud gjennem Vinduet
ad Smørløse til.

Der i det Fjerne, under de grønne Popler laa Niels
Jørens hvide Hus. Nu gik han vist ude paa Marken og
rev Hø, solbrændt og kraftig med sit røde Bryst og sine
blaa Bomuldsbenklæder. Han maatte vist være meget
smuk, — naar han var vasket og redt.

Efter Bordet spadserede de en Tur op i Skoven.

De gik tause ved Siden af hinanden under de høie
Bøgetræer.

Saa tog de Plads i Græsset.

«Her er deilig!» sagde Fru Petersen og gabede.

«Ja, udmærket deilig!» sagde Emil og gabede ligeledes.

Saa sad de atter en Stund og morede sig med at
rykke Græsstraa op af Jorden, indtil de blev enige om at
gaa hjem.

Fru Petersen vilde endelig ud paa Landeveien.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:01:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lorgnett/2/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free