Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vendinge Mølle.
2 I
Med denne trøstende Tanke drog hun afsted, men var
alligevel temmelig beklemt om Hjærtet ved Afreisen, dels
paa Grund af Skilsmissen, og dels fordi hun nærede en vis
Frygt for Kjøreturen.
Kudsken, Jens Peder, havde nemlig den Specialitet, at
han næsten bestandig væltede.
Heldigvis kom hun lykkelig til Stationen; thi Jens
Peder tabte først Hjulet paa Hjemveien.
Nu var Emil alene. Nu skulde han for Alvor begynde
at nyde Landlivets Glæder og samtidig lægge alvorlige
Angrebsplaner til Indtagelsen af den fede Julles Hjærte.
Han havde klædt sig i en landlig Dragt af hvidt Lærred
med en tilhørende stor, hvid Stanleyhat og havde
kirsebærrødt Slips og ditto Silkelommetørklæde.
Han skulde foretage en Spadsertur i Omegnen, men
vilde først bese Møllen. Han havde aldrig seet en Mølle
indvendig, og det maatte være interessant.
Mølleren viste ham selv om.
Alting var hvidt og pudret deroppe.
Paa et saadant Sted maatte sikkert den første Pjerrot
være kommen til Verden. Der laa Mel overalt. Der laa
Mel paa Gulvet, der var Mel paa Væggene, og der hang
Mel i Spindelvævene under Loftet.
Man havde Fornemmelsen af at være ombord paa et
Dampskib; thi hele Huset rystede, naar de store Hjul
dreiede sig, og under Taget hang der Heiseindretninger
med saa mange Touge, at man magelig kunde lade alle
Egnens Gavtyve og ulykkelige Elskere hænge i dem.
Emil gik omkring mellem Sækkene og kikkede ned i
Kværnene og saa paa Kornet, som gled ned mellem
Møllestenene for at knuses.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
