Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Gjennem Lorgnetten. i
Søndagen vilde han imidlertid lade Arbeidet hvile.
Det var bestemt, at han og Julie skulde gaa i
Smør-løse Kirke.
Mølleren havde saa travlt i Møllen. Om Søndagen
kom der flest Folk; thi om Søndagen havde Bønderne
bedst Tid til at kjøre ud.
Hans Kone havde heller ikke Tid til at gaa med. Hun
havde saa meget at bestille med Huset og Folkene.
Hun saa streng ud, den Møllerfrue, men var alligevel
en rigtig flink Kone, og naar hun talte, gik der et saadant
venligt Smil over hendes Ansigt, at det blev ganske mildt,
og endnu mildere blev det, naar hendes store graa Øine
hvilede paa Datteren, hendes Stolthed og Glæde.
Stille og lydløst gik Møllerens Kone omkring og
inspicerede alt med sine strenge graa Øine. Derfor var alting
saa propert og rent, og skjønt Melet laa tommetykt i
Møllen, laa der ikke et Støvgran i nogen af Stuerne.
Da Emil kom ind til Frokostbordet, stod Julie der
allerede.
Hun var rigtig smuk i sin lysegraa Sommerkjole med
Atlaskes Liv og Atlaskes Pynt paa Skjørtet. Fruen, der
netop kom ind, var ogsaa meget statelig, i sort Kjole og
hvid Kappe med violette Flagrebaand. Mølleren var i sin
hvide Lærredsdragt som sædvanlig; men han havde dog
taget rent Linned paa og sort Halstørklæde.
Efter Frokosten tog Julie sin Hat og Parasol, og hun
og Emil spadserede sammen til Kirken.
Den unge Petersen var naturligvis meget elegant, i
sort Diplomatfrakke, lysegraa Benklæder, Handsker og
høi Hat.
Emil havde endnu ikke været i Smørløse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>