Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vendinge Mølle. 2 I
VII.
Emil havde nu været paa Møllen i fjorten Dage; men
Tiden gik dog temmelig langsomt.
Han sov imidlertid godt og spiste godt, gik lange
Spadserture og var snart ligesaa solbrændt som Niels Jøren.
Brystsvagheden mærkede han ikke noget til.
Det var alligevel sandt, at Landluften var udmærket.
Hans Kjærlighed til Julie havde tabt sig en Smule.
Nu havde han Kammerherrens missende Døtre mere i
Hovedet. Han vidste forresten ikke rigtig, hvem af dem
det var. De var saa temmelig ens, og han havde seet
dem saa flygtig.
Han havde flere Gange streifet om i Nærheden af
Herregaarden uden nogensinde at have været saa heldig at
gjøre deres Bekjendtskab, ligesom det heller ikke var ham
mulig at finde paa noget rimeligt Paaskud til at aflægge
en Visit.
En Dag mødte han Vognen nede paa Landeveien og
stillede sig ærbødig op og hilste.
Kammerherreindens vinrøde Hat nikkede naadig, de
unge Damer missede venlig med Øinene, og Kammerjunker
von Schmahlen lettede skjødesløst paa sin Hovedbedækning
og stirrede lige hen i Veiret, som om Emil havde været et
ætherisk Væsen, der svævede i Luften.
Det var den eneste Forbindelse, han havde havt med
Herregaardsfolkene. Det var jo ikke meget; men han
kunde dog, da han kom hjem, med Rette sige, at han
havde hilst paa Godseierens.
En smuk Lørdag i Juli besluttede han sig til at foretage
en længere Udflugt og bese de omtalte historiske Steder.
Dilling. V. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
