Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dumme Hans.
85
Han aabnede Øinene med det gamle forfærdede Udtryk.
Brandnattens Rædsel stod rimeligvis for hans Sjæl.
Saasnart han imidlertid saa, hvor han var, brød
Sollyset frem over hans Ansigt.
Han laa ganske stille og lod Blikket svæve omkring i
det venlige Værelse med de guldblomstrede Tapeter og de
grønne Damaskes Møbler.
Lampen skinnede klart, og der var saadan en deilig
Duft af Roser.
Frøken Lissing strøg venlig de rødgule Haartjavser
bort fra hans Pande og gav ham lidt varm Vin.
«Tak, snille Frøken Lissing,» mumlede han med et
lykkeligt Smil.
Han laa en Stund stille, derpaa lukkede han Øinene,
nogle svage Trækninger om Munden, og Dumme Hans
havde endt sin unyttige Løbebane.
Den stakkels forfulgte Skabnings sidste Øieblikke havde
været de lykkeligste i hans usle Liv.
Men enhver Skjæbne, om den er noksaa mørk, streifes
dog altid af et lidet Solglimt fra det Høie.
Derfor flk ogsaa Dumme Hans lukke sine Øine paa
en fredet Plet, hvor der var Hjærtevarme, Lys og Duft
af Roser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
