Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jomfru Høst.
87
Hendes Fader havde været Læge paa Landet; men
dengang var Frøkentitelen ikke saa almindelig som nu,
og hun vedblev derfor fremdeles at kalde sig slet og ret
Jomfru Høst.
Jomfru Høst havde ogsaa havt s i n Roman i
Ungdommen.
Hun havde elsket en Sergeant.
Det er med Kvinderne som med Børnene. De kan
saa godt lide at lege med de blanke Knapper.
Men en simpel Sergeant var naturligvis ikke god nok
til en Embedsmands Datter, Forældrene modsatte sig
Partiet, og de Elskende blev skilte.
Saa begyndte Sergeanten at drikke for at trøste sig.
Det gjorde Jomfru Høst ikke; men hun begyndte at
spise — for at trøste sig.
Ja, det er virkelig sandt — hun spiste, først brændte
Kaffebønner og Risengryn for at dæmpe Sorgen; siden blev
det mere solide Ting.
Da hun ikke flk Lov at sværme for Sergeanten,
begyndte hun at sværme for god Mad.
Derfor blev Jomfru Høst ikke tør, mager og arrig som
saa mange gamle Jomfruer. Den ulykkelige Kjærlighed
gjorde hende fed og gemytlig.
Hun boede i en af Fløibygningerne i et stort, luftigt
Værelse med snehvide Gardiner for Vinduerne og lyse
Birketræes Møbler med rødt og hvidt Bomuldsbetræk.
Der sad hun hele Dagen i et Sofahjørne med et
Strikketøi eller en Roman i Haanden og kom kun ned ved
Maaltiderne eller naar der var Fremmede.
Da sendte Moder altid Bud efter hende, og da vidste
hun, at der vankede noget godt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
