Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53 Gjennem Lorgnetten. i
Jens tog Plads ved Sengen. Taarerne trillede ned ad
hans solbrændte Kinder.
«Du skal ikke græde, min Ven. Du ved jo, at jeg
holder af dig, skjønt du kun er en simpel Sergeant. Du
er saa kjæk med din store Knebelsbart og din Uniform.
Maaske faar vi Krig, saa udmærker du dig og kommer
hjem som General, og saa holder vi Bryllup, og Jens
Kudsk kjører os til Kirke, og Anne Kokke laver Mad til
os — megen god Mad.»
Hendes rystende Haand famlede hen over Dynen.
«Sæt — sæt dig lidt nærmere. Lad mig lege med
dine blanke Knapper — det — det er saa længe siden sidst.»
Moder lagde Haanden sagte paa hendes Arm.
«Det er Jens Kudsk, som sidder her, Jomfru Høst. De
har sovet lidt og drømt.»
«Ja, jeg drømte,» mumlede hun. «Smukke
Ungdomsdrømme.»
Hun foldede atter Hænderne og lagde Hovedet tilbage
paa Puden.
«Jeg er saa mat, jeg tror, jeg vil sove lidt endnu og
forsøge at drømme den samme Drøm om igjen.»
Saa lukkede Jomfru Høst Øinene og slumrede ind for
aldrig mere at vækkes fra sine lyse Ungdomsdrømme.
Moder aabnede sagte Vinduet og trak de hvide
Gardiner for.
Brudeparret stod ved Ligets Fødder.
Jens havde lagt sin Arm om Annes Liv.
Kjærlighedens skjælmske Gud med Fingren paa Læben
havde ikke lyst dem til Brudekammeret. Det var hans
blege Broder med den omvendte Fakkel i Haanden, der
havde ført dem til et Dødsleie i Stedet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
