Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tækkemandens Moder. 99
Begge Halvdørene var aabne. Gjennem dem kunde
man se ind i et mørkt Kjøkken, hvor en Hund laa og
strakte sig i Solstriben foran Døren.
Nede paa Veien kom Tækkemandens Moder gaaende
og skjød en liden enhjulet Trillebør foran sig.
Det var ikke let at sige, hvor gammel hun var; thi
saadanne smaa, indskrumpede, tørre Skikkelser holder sig
uforandrede af Tidens Tand.
Ansigtet var skarpt og solbrændt med røde Kinder og
spids rød Næse, og hendes glatkjæmmede gule Haar ståk
frem under hendes sorte Bondehue.
Hun havde store Briller med tykke Hornstænger og
Træsko paa Fødderne og var klædt i et grønt
Hverkens-skjørt med rødtærnet Bomuldsforklæde og et kortærmet
mørkeblaat Liv, der viste hendes tørre, brune Arme,
indskrumpne ved Albuerne som en gammel Citron.
Saaledes som hun stod der, liden og spinkel, tør og
skarp, havde hun seet ud i alle de Aar, man kunde huske
hende.
Faderen havde ogsaa været Tækkemand, og Forældrene
havde havt en liden Jordlod og det Hus, hvor hun endnu
levede, i Fæste.
En Gang, da Sidse — saaledes hed hun — var meget,
meget yngre, men for Resten ligesaa spinkel, brun og
indskrumpet som nu, var der kommet en reisende
Haandværks-svend til Huset.
Han logerede der en Uges Tid og drog saa videre.
De saa ham aldrig mere; men Sidse beholdt en Erindring
om ham, en Erindring for hele Livet — en Søn.
Det var en styg liden Unge med et stort Hoved og et
Par store, forbausede, brune Øine, der saa sig om, som om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
