Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Gjennem Lorgnetten. i
Hun traadte nogle Trin op paa Stigen og rakte Bollen
henimod ham. Han bøiede sig for at gribe den; men
Halmen var glat, han styrtede ned paa Hovedet og blev
liggende paa Jorden med det ene Ben mellem et Par
store Stene.
Stine satte Bollen fra sig og ilede hen til ham.
«Slog De Dem meget?»
«Det — det er mit Ben, som gjør ondt.»
Han forsøgte at reise sig ved hendes Hjælp, men sank
halv besvimet tilbage.
«Det er nok rigtig slemt — hvad?»
«Aa, det er ikke saa farlig,» sagde han med et mat
Smil. «Jeg — jeg har bare — brækket Benet.»
«Store Gud! — Lars, løb hen og hent Tækkemandens
Moder.»
Dovenlars ilede afsted.
«Jeg er saa tørstig.»
Hun holdt Ølbollen hen til hans Mund og støttede
ham, medens han drak. Han saa paa hende med et
taknemmeligt Blik fra de forbausede brune Øine. Han var
forundret over, at nogen kunde vise ham saa megen Venlighed.
Sidse kom tilbage fulgt af Dovenlars. Hun havde
Trillebøren med og var vred.
«Se saa, din stygge Unge, er du nu faldt og har
slaaet dig fordærvet?» udbrød hun. «Aldrig har jeg havt
andet end Sorg af den Dreng. Nu skal han naturligvis
blive liggende i ugevis og fortære de Smuler, jeg kan
fortjene — ikke at tale om, hvad der gaar til Doktor og
Medicin.»
«Skam Dem, Sidse,» sagde Stine. «De skulde trøste
ham lidt, Stakkel, i Stedet for at skjælde ham ud.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
