Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Gjennem Lorgnetten. i
«Det var kjedeligt. Jeg troede, du vilde være med
til Gildet.»
«Aa, I kan vist godt holde Gilde uden mig,» sagde
hun, idet hun tog sin Trillebør og drog afsted.
Da hun var borte, løb Mads over til Stine, og saa
begyndte de at rydde op og flytte over; thi hun var en
solid Pige, der havde baade Sengklæder og lidt Indbo,
som hun havde samlet i den Tid, hun havde tjent.
Den næste Dag efter Gudstjenesten blev de viede.
Stine var rigtig nydelig i sin nye sorte Kjole med
en Krans af brogede Tøiblomster paa Haaret. Hun
havde nok havt Lyst til at bære Myrthekrans og Slør
som en Bybrud; men hun vilde hellere følge den gamle
Landsbyskik, end at Folk skulde sige, hun klædte sig over
sin Stand.
Mads havde kjøbt nye Klæder hos Skrædderen i
Kjøb-staden og saa rigtig staselig ud med hvid Krave og sort
Slips. Han havde saagar et Lommetørklæde i Baglommen,
det første, han nogensinde havde eiet.
Vielsen var meget høitidelig.
Stine græd, som det sømmede sig en Pige med
Dannelse, i et Lommetørklæde med hæklede Border, Mads
stod duknakket med løftede Skuldre, som om han ventede
paa, at Præsten skulde dunke ham i Hovedet.
Det var den unge Kapellan, som forrettede Vielsen.
Han talte saa smukt om Kjærligheden, den skjønneste af
alle Guds Gaver, som lutrer og løfter selv den ringeste
Dødelige, og nu forstod Mads Tækkemand det langt bedre
altsammen end den Gang, da han stod paa Strømpesokker
nede ved Kirkedøren.
Skolelæreren og Stines Broder fra Kjøbenhavn var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
