Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Havn.
Rikke ryddede op paa Bordet og betragtede ham med
stjaalne Blikke. Hun syntes næsten aldrig, hun havde seet
en smukkere og mere elegant Herre.
«Hør, Mille,» sagde Rikke til Fruen, «nu maa vi
rigtignok se at faa de to Smaa ud.»
Hun tog den ene paa Armen og trillede Barnevognen
ud med den anden Haand. Saa kom hun tilbage, trippede
lidt omkring, pillede op noget Legetøi af Gulvet og lagde
€t Par hæklede Tæpper og en Sofapude til Rette, og inden
man vidste Ordet deraf, havde den bløde, varme lille Haand
med et Par raske Greb bragt Værelset i den netteste Orden.
Belskov stod og saa sig omkring med næsten
forbausede Blikke. Dette lille Værelse, halv Spisestue, halv
Dagligstue, hvor Smaabørn og Legetøi laa strøet omkring,
og hvor den lille, blege Husmoder præsiderede med en
ukunstlet, mild Værdighed, var ham noget saa aldeles nyt.
Han kom lige fra en pragtfuld Spisesal, hvor Tjenerne
svævede om paa Tæerne og tog paa Fadene med Servietter,
hvor Damerne havde sine Handsker og Vifter liggende ved
Siden af Tallerkenen, hvor der stod et helt Regimente med
Glasse ved hver Couvert, og hvor Bordet bugnede af
Sølv-tøi og Lys, Blomster og Frugter.
Kapteinen tog ham ved Armen og førte ham til Bords.
Han maatte endelig spise af Retterne, baade Sylte og
Rullepølse. Mutter havde lavet det altsammen, og det var
delikat. Saa kom Frøken Rikke ind med et stort Fad
dampende forloren Skildpadde.
«Skildpadde ovenpaa al denne fede Mad!»
«Jeg myrder dig, hvis du ikke spiser lidt,» sagde
Kapteinen. «Den kommer udelukkende for din Skyld. Du
skal faa en Snaps til, saa gaar den nok ned.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>