Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Havn.
De gik atter ind i Stuen, hvor Damerne havde taget
af Bordet og sat Toddyen frem.
Kapteinen tog Guitaren ned af Væggen, lille Peter
fik et Gevær og Kristian et Flag, og saa begyndte de at
marschere taktfast og alvorlige rundt Bordet,
medens Faderen sang «Gine den deilige
Mø» og «Lad Hønen gaa» til
Guitarakkompagnement.
«Du skulde hellere synge
Fædrelandssange tor dem,» sagde Fruen, «og ikke slige
Gadeviser.»
«Det er Folkepoesi, Mutter, og den er
den allerfineste i vore folkelige Tider. Men
nu kan det være nok for iaften, Drenge.
Helt om — Holdt!»
Belskov tog dem op paa sit Knæ. Lille
Peter trak i hans krusede, mørke
Bakkenbarter. Han tænkte paa, hvor mange smaa
Hænder der havde trukket i det Skjæg, om end ikke alle
havde været saa uskyldige som lille Peters. Frøken Rikke
sad flittig med sit Hækletøi. Den, som bare havde en
saadan varm blød liden Haand til at trække sig i Barterne!
«Hør, Far,» sagde lille Kristian, «nu har vi gjort
Kunster, nu skulde du ogsaa lade os faa lidt god Komedie.»
«I var jo paa Theater igaar. Tror du, jeg optræder
hver Aften?»
«Spiller du Komedie endnu?» spurgte Belskov.
«Bare bag Kulisserne. Jeg er den ledende Aand —
Theaterchefen — ja, jeg er forresten ogsaa Forfatter,
Balletmester, Sceneinstruktør og Maskinist. Mine Skuespillere
er udmærket medgjørlige Folk, langt bedre end andre
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
