Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Gjennem Lorgnetten. i
«Nei, nu skal jeg ikke drikke paa, paa mindst —
otte Dage.»
Karin rystede smilende paa Hovedet og gik.
Joseph saa - efter hende med et langt Blik. Derpaa
lukkede han Øinene, krøb sammen under Dækkenet, og
snart forkyndte en dyb Snorken, at han var slumret ind
ved Siden af sin Kammerat, den store, brune Oxe.
Paa den Maade blev Venskabet sluttet mellem Joseph
og Karin.
III.
Tidlig den næste Morgen kom Joseph ind i
Restaurationen til Karin.
Han var vasket og redt, havde rene, blaastribede
Bomuldsklæder paa og Strømper i Træskoene. Ellers
pleiede han for det meste at være barbenet.
Han saa mærkværdig rask ud og bar i Haanden en
stor Buket af friske, duftende Markblomster.
«Godmorgen, Karin, og Tak for igaar.»
«Godmorgen, Joseph. Idag er du jo ganske kry igjen.»
«Aa, der skal mangen en slem Rus til at knække en
saadan Kjæmpe, som jeg er.»
«Det faar du ikke stole paa. Men lad os ikke tale
mere om det. Jeg mener, du har Blomster til mig.»
«Ja, jeg synes, du ogsaa skal mærke lidt til Sommeren.
De lugter da lidt bedre end alt det Karbolvand, Gumman
slaar ud over Gulvene.»
«Tak, Joseph, du er jo galant som en Bykavaller.
Faar jeg saa byde dig en Sup til Gjengjæld?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
