Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
«Ikke de andre — — bare jeg. Jeg — — jeg skal
ikke faa være med i Krigslegen. Naar de andre morer sig
og slaaes, skal jeg ligge paa Lazarettet og drikke
Havre-suppe. Jeg vilde ikke; men Lægen sagde, at jeg skulde,
og saa nytter det ikke at sige imod.»
«Store Gud, det er altsaa farligt?»
«Farligt — aa nei, det er det ikke. Doktoren sagde,
at det er maaske —»
Han stansede forlegen.
«Maaske?»
«Bare Forkjølelse. Farvel, Karin. Glem ikke, hvad
du har lovet mig,» tilføiede han med dæmpet Stemme.
«Vi sees med Guds Hjælp snart.»
Hun rakte ham Haanden, som han trykkede fast.
«Farvel, Klas, og god Bedring.»
Hun saa ham kjærlig ind i hans milde Øine. Hun
saa kun dem og mærkede ikke, at de røde Pletter paa
hans Pande var bleven mørkere siden igaar.
«Farvel.»
«Farvel.»
Han ilede ud.
Hun gik hen til Vinduet og saa ham kjøre afsted.
Han sad sammensunken paa Bondevognen, indhyllet i sin
Kappe, og saa ud, som om han frøs.
Hun blev staaende og saa efter ham.
I det samme kom Joseph ravende over Gaardspladsen.
Han var temmelig drukken.
Da han fik Øie paa Karin, sang han med høi Røst og
vrængede ad hende:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
