Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Joseph.
15 5
VI.
Det var Mandag Aften.
Dragonerne var brudt op fra Vånglösa ved Middagstid
og havde draget henimod Lund, hvor Hovedslaget skulde
staa, og paa Veien legede de Fægtninger.
Paa Gjæstgivergaarden var der atter temmelig stille.
Opvartningsjomfruerne fra Malmø var temmelig forkrøllede
reist hjem med Saucepletter og Rødvin paa sine stivede,
hvide Forklæder, Champagneglassene og Sølvtøiet var vasket
og laaset ind, og Gumman Bommander sad paa en af de
voxdugsbetrukne Sofaer i Restaurationen og hvilede paa
sine Laurbær, og hun havde ogsaa Grund til det.
Officererne havde kaldt hende en Hædersgumma, og
Prinsen havde allernaadigst behaget at spise to store
Stykker af hendes Spedkage og knebet Opvartningsjomfruen
i Kinden, og mere kan en dødelig Gjæstgiverske ikke
forlange.
To Stearinlys brændte søvnig paa Disken, og Karin
havde atter taget fat paa sit Hækletøi. Hun var bleg som
sædvanligt; men der var et Udtryk af stille Lykke i hendes
Ansigt.
Ude paa Gaadspladsen sang Joseph med tyk Stemme:
«Och gossen gick sig ut i aftonstund,
hej, hej, hej, filinkeli!
så glad och lusteli’!
Då mödte han den mo i rosendelund,
i rosendelund.
«Nog kan jag bli’ din,» sa’ flickan.
<Nej, nej, nej, nej, nej,
min blir du väl ej;
nu har jag en ann’,» sa’ gossen.»
Dilling. V. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
