Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Gjennem Lorgnetten. i
Gumman følte Medlidenhed med ham. Hun fandt, at
han nu var straffet nok.
Hun gik ind i sit Sovekammer og lod ham komme.
Joseph blev staaende nede ved Døren med sænket
Hoved. Han saa saa pen og ordentlig ud i sine
Søndags-klæder, at Gumman med langt mere Mildhed i Stemmen,
end hun havde bestemt sig til, spurgte:
«Hvad vil du, Joseph?»
«Jeg kommer for at sige Farvel og takke for alt
godt.»
«Skal du reise?»
«Ja, over til Amerika. Jeg kan vel altid faa nogle
Kreaturer at passe derover, og saa er det bedst, jeg
kommer bort. Her er der ingen, der savner mig undtagen
den store, brune Oxe, og den skal jo alligevel slagtes
til Julen.»
Han sukkede let.
«Men det var ikke derom, jeg vilde tale. Det var
om Karin.»
«Hvad vil du hende. Synes du ikke, du har gjort
hende nok ondt?»
«Jo, altfor meget, og derfor vilde jeg gjerne gjøre lidt
godt for hende. Ser, Mor, engang i Tiden, saa havde jeg
næsten gjort mig Haab om at blive et ordentligt Menneske
og gifte mig med hende.»
«Den Tanke faar du slaa ud af Hovedet, Joseph.»
«Det har jeg gjort for længe siden. Hun er altfor fin
og hæderlig for mig. Selv den Historie med Sergeanten
var i al Uskyldighed.»
«Hun var hans Fæstemø, det betroede hun mig samme
Aften.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
