Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bag Ruden - III. Brillantarmbaandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Vagt i G-aden, en Maaned om Dagen, en om
Natten.
Ved et Tilfælde var hun en Gang kom
men hen til Vinduet og havde lagt Mærke
til hans hoie, kraftige Skikkelse og prægtige
Figur, der end mere fremhævedes ved den tæt
sluttende Uniform, hans kjække, solbrændte
Ansigt med Ørnenæsen og den tykke, sorte
Moustaehe.
Hun følte med en Gang en saadan mær
kelig Fornemmelse i sit Bryst, en underlig,
lykkelig Beklemthed.
Hun stod og ventede, til han kom til
bage.
Han gik med slæbende Skridt og Øinene
fæstede paa Fortougets Fliser. Men med et
var det. som om han følte hendes flammende
Blik brænde paa sin Skulder. Han løftede
Hovedet, saa ind med et Par store, mørke
blaa Oine og furte uvilkaarligt Haanden til
Hjelmen og hilste.
Hun besvarede hans Hilsen, skjælvende
og rødmende, som om hun havde været en
Skolepige. hun, der ellers spændte de unge
Hovedstadslover for sin Triumfvogn og pid
skede dem med sine Luner.
Skien passede hun paa ved Vinduet hver
Dag. Hun vidste. nåar han havde Vagt.
Imellem saa han ind, imellemikke; men hun
o*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
