Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bag Ruden - IV. Enkemandssorg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
»Jo, ganske rigtig. Nei se, nu har hun
kastet Sorgen. Hvor den lysegraa Silkekjole
klæder hende udmærket, og saa har hun en
Buket Stedmodersblomster paa Brystet.«
»Nu reiser hun sig i Vinduet for at gi ve
Fuglen et grønt Blad,« sagde Løitnanten.
»Se, hvor grasiøst hun strækker Armene
i Yeiret,« sagde Enkemanden. ’Hun har en
brilliant Figur.
»Og en smuk Profil.«
»Ja, og saadant et deiligt Håar, saa rigt
og blaasort. Den lille Alma, Stakk el, var
nu blond; men jeg har altid holdt mereafde
brunette.«
»Hun ser herover,« sagde Løitnanten,
»du skulde hilse.«
Enkemanden havde nær væltet en Urte
potte med sin Kompliment.
»Saa du, hvor smukt hun hilste?- ud
brød han begeistret. «Det var med et saa
dant venligt, melankolsk Smil, som om hun
vilde sige: Vi to staar begge forladte, vi er
begge ulykkelige «
»Vi to burde trøste hinanden/ supplerede
Løitnanten.
»Vær nu ikke ondskabsfuld. Du ved
meget godt, at der er intet her i Verden, som
kan troste mig i min store Sorg,« sagde han
og tomte bedrøvet et Glas Sherry.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
