Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjennem Sandet : Idyl fra Skaane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
maa Lotten bede Lave at spænde for straks.
Han har lovet seiv at kjøre os.«
Lotten ilede afsted, og lidt senere holdt
Kyrkoherdens tosædede Vogn for Døren.
Lotten såtte sig op foran ved Laves Side,
Pastoren og Fruen tog Plads paa Bagsædet,
og saa bar det afsted.
Der var fladt som et Stuegulv, hvor
Vognen kjørte frem forbi hvide Landsbykir
ker og lysmalede Bondegaarde gjennem Alléer
af Pile- og Poppeltræer, der hang med Grre
nene langt udover Veien og nu og da smæk
kede Lotten over Stumpnæsen.
Hun sad og pludrede væk og gjorde en
Masse Spørgsmaal. Lave gav korte Svar;
men hans lyseblaa Øine straalede saa ven
ligt, og han smilede i et Væk og viste to
Rader Elfenbens Tænder ander den tykke, hvid
blonde Moustache.
Engang imellem gik Konversationen i
Staa. Da sad Lotten og skottede til ham fra
Siden og beundrede hans solbrændte Kind
med de fine, gule Dun. Den lignede akkurat
en Færsken. Hun kunde næsten have Lyst
til at bide i den.
Efterhaanden forandr ede Landskabet sig.
Det var fladt fremdeles. men mere goldt.
Veien gik langs Stranden Paa den ene
Side laa Søen speilblank og stille, paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
