Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Videre virkekreds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6s!-ius6 vil6s o^Baa 6stB vilksliK6 iutsrsBBsi- i
strøg gjøres fyldest.
De kristne stater, som har dannet sig paa
an-^alvssii ved siden at Tyrkiet, er Grekenland,
ZLnisu, Bsi-di6U, Montenegro og Bulgarien. Den
nævnte staar endnu i lydrige-forhold til Tyrkiet,
ien har samme ret til fuld selvstændighed som nabo
aterne. Det er tydeligvis disse staters bestemmelse
t dele mellem sig resten af det europæiske Tyrki,
vis befolkning jo i sin langt overvejende mængde
estaar a.f sydslaver og græker. Men ulykkeligvis
ynes de at have liden forstaaelse »k denne sin
>gave, ti de lever i stadig indbyrdes avind
; kjævl. Alle disse stater er endnu kun i sin
>emærker forfatteren, at de organiserede "sig i et
iller flere stats-samfund med selvstyre for hver
mkelt at de smaastater, som kom til at udgjøre
lisse forbund.
Europa bør — i samklang med den internatio-
.~~»^£,.~ w*, x ocnjLiii.xa.iJg UICU UO.ll ILILOIIIcIIIU-
Ie ret — vaage over: 1) at folkene paa Balkan-
lalvøen ikke blir nogen fremmed magts bytte, 2)
.t de ikke tillades at trænge ind paa hverandres
Arnoldson: Lov — ikke krig. 7
97
VIDSRfi VIKKKKREDP.
vorden. De har paa langt nær endnu ikke faat
3me naturlige grænser. Et stort antal græker og
bulgarer sfcaar endnu under Tyrkiets umiddelbare
herredømme. Det vilde være spilt møje at indlade
sig paa at gjætte, hvor mange smaastater der vil
lanne sig paa Tyrkiets ruiner og hvilken politisk
!orm de vil faa. Det vilde være bedst for dem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
