Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Videre virkekreds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 Videre vibkekkeds.
Paa et møde af riksdagsmænd vaaren 188EE
blev der dannet en svensk fredsforening, soirz
»har til endemaal at samvirke med det uiellsin—
folkelige freds- og voldgifts-forbund, som har sifi
sæde i London (The International Arbitration anm
Peace Association), at arbejde for bevarelse af fred
mellem folkene og for oprettelse af en mellom
folkelig voldgifts-domstol under staternes fælles=
beskyttelse, til hvilken opkommende tvistemaal kan
henvises*. Foreningens første ordfører var doktor
S. A. Hedlund, som længe har virket i Sverige
for spredning af kundskab om fredsvennernes be
stræbelser.
Samme aar blev der dannet en norsk freds
forening, som imidlertid, i lighed med den svenske
søsterforening i de senere aar, har levet som
skindød.
Dette beror vistnok i væsentlig grad paa
skortende interesse hos de dannede klasser, som i
almindelighed stiller sig enten ligegyldige eller
fiendtlige overfor freds-arbejdet — ligegyldige, fordi
de af ukjendskab til emnet betragter det organise
rede fredsstræv som fantastisk og ufrugtbart —
fiendtlige, fordi de i disse bestræbelser ser en
hindring for at faa det nationale forsvar styrket
ved øget krigsmagt. Hvad Norge angaar, er der
dog tegn til, at et ændret Bvn paa tingen i den
seneste tid begynder at gjøre sig gjældende.
I Frankrig fik fredsforeningerne øget styrke i
1884 ved M. Godins grundlæggelse af »Société de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
