Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Junker Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jylland, jeg ogsaa kender eller har kendt engang.
Nørgaard, nej heller ikke Nørgaard, men et Navn
af den Art. Der strøg det mig igen hen over
Panden; det var Natsværmeren. Nørlund hedder
Gaar-den! Lad den hedde, hvad den vil, om jeg blot
kunde faa den Fredsforstyrrer af Dødningehoved
jaget ud.
Men da jeg begynder at genne efter Sommerfuglen,
styrter den sig ind i Flammen af den viede Lampe
— og slukker den.
I det samme gik to Skikkelser forbi Vinduet.
Alle hellige Navne! Det er Øjenforblændelse og
Susen for Ørerne. Det maa have været mig selv,
der sagde „Ellen!" Men det lød, som om en af de
to sagde det med min Stemme, og som om
Stemmen kom derudefra. Maaske er det Overtro, men
jeg vil dog tænde Helgenlampen igen. Men Lampen
vil ikke brænde; det store Insekt ligger midt i Olien
og fylder hele Glaskarret.
Vinduet i uden at se for meget ud af det!
Udenfor er det rent galt. Omgivelserne er paa een Gang
de samme og dog helt forandrede; aldrig i mit Liv
har jeg set det Sted, og dog har jeg været der
engang. Blot det snart gryede ad Morgen! Mit Lys
var brændt ud, inden jeg gik til Sengs, og det
hjælper ikke at stryge Tændstikker af. Mørkelandskabet
derude kommer meget værre frem igen, naar
Tændstikken slukkes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
