Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Junker Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det kan ikke skifte hendes fagre Lød, den voldte os
baade Sorrig og Møde.
Nu mindes jeg hende, nu mindes jeg alt.
II.
Jeg mindes, at der dengang hjemme i Storstuen
paa Nørlund hang et Billede af hendes Mormoder,
skønne Fru Barbara Vind, en statelig Dame, klædt
i sort Fløjl med en Pibekrave om Halsen og
guldstukken Hoveddug, der løb ned med en Snip foran
i Panden. Ellen havde ganske den samme hvide
Hud, den samme røde Mund og de samme store,
halvtillukkede, lysebrune Øjne. Kun var Ellens Mund
endnu meget stoltere end Fru Barbaras og hendes
klare Øjne mere sorrigfulde.
Hun var et Par Aar ældre end jeg, vi var
Halvsøskende. Fader og Moder faldt os tidligt fra, og
Frænder havde vi ikke uden fjerne og kolde. Bedre,
om vi slet ingen havde haft; de saa med umilde
Øjne til os, jeg ved knap hvorfor. Ellen vidste det
maaske. En af dem — jeg husker godt, hvorledes
han saa ud, men hans Navn har jeg glemt — nej,
Sehested hed han — havde friet til Ellen og faaet
Nej. Han blev siden en af Grundene til vor Ulykke;
men han var ikke den eneste, der stod os imod.
Saa levede hver af os kun for den anden. Og
fattigere var vi, end Folk gerne maatte se. Vi drev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
