Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Junker Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra Mennesker, bort til et fjernt og stille Land og
brede den over et ensomt Alter, hvor Hostien skal
løftes for det himmelfaldne Flag hvert aarie Gry,
der i Østen dages. Og jeg favnede allerede
Sejrstegnet og havde løsnet Purpurfanen af. Da jog
Stangen af sig selv sin Spydsod i min Hals. Blodet
strømmede mig ned i Struben. Jeg tabte den
hellige Dug af min Haand, og bort fra Had, fra
Blodlugt og Skrig fløj Dannebrog op og steg imod Himlen.
Jeg saa Korsfanen forsvinde i den Himmel,
hvorfra den var kommet, jeg saa Skyerne lukke sig under
Oriflammen og skinne som en Glorie paa det Sted,
hvor den forsvandt. Saa kvalte Blodet mig. Jeg
saa endnu mine Landsmænd vige, hørte de
frem-trængende Fjenders Raab og fornam med lukkedej
Øjne en Fod træde paa mig og en Stemme sige:
Fædrelandsforræder! Derefter blev alt mørkt, og jeg
sank og sank i det uendelige.
III.
Og da jeg vaagnede, laa jeg ved Bredden af en
Flammesø. Men fra dens Ildbølger viftede det med
Kølighed, og de røde Luer duftede som Roser. Frem
og op af det brændende Bad steg lette Skikkelser,
gennemsigtigt klare, af en Dejlighed, jeg aldrig havde
skuet paa Jord, endog jeg syntes at kende og skulle
favne dem alle. Dog, de saa mig ikke og fløj
langvejs bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
