- Project Runeberg -  I danske Farver /
23

(1907) Author: Thor Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik og Alfgerd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hjørne af Viborg Sø; jeg kender godt den Plet igen;
kun er Staden selv bleven mindre og ser ud, som
om den bestod af Smaahuse bag et Brystværn af
Palissader og Fletværk. Byen er rykket tilbage til
den tidlige Middelalder, men Pladsen ved Søbredden
ligner helt sig selv. Dog maa det være Feberfantasi,
at der dukker noget frem af Sivene. Det er et
Kvindehoved; det synger; Stemmen lyder som
Raslen af Rør:

Var du saa blank som den lyse Dag,
blev hele dit Liv dog et Nederlag. —

Frem af Krattet ved Søbredden kom en høj
Mandsskikkelse. Alfgerd! raabte han. I det samme
løftede han en Laasbue; Strengen svippede af, klang
og dirrede. Hun slog en skingrende Latter op og
gik ham i Møde. Han greb hende ved det
maane-skinsflimrende Haar. Der skar gennem Luften et
Kornmodsglimt som Blinket af en Segl eller Saks;
Fletningen blev tilbage i hans Haand, men ude paa
Søen dansede Alfgerd med samme lige lange
skinnende Haar som før. Det Haar hvirvlede rundt om
hende i Dansen og flimrede. Saa slog hun med
Fiskehale i Vandet og forsvandt.

Et Øjeblik stod han som lammet. Saa kastede
han Fletningen fra sig; han korsede sig i Hast, slog
Kappen over Hovedet og ilede bort.

Men bag et Piletræ traadte en gammel Mand ud.
Det var ham, for hvem Alfgerd havde sunget. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:05:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ltnfarver/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free