Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik og Alfgerd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tingets Timænd med deres Posådnik, Ordstyreren,
i Spidsen gik ham i Møde til Porten ved
Volchov-strømmen, og foran Indgangen til Sophiakirken stod
Metropoliten Germanos. Han velsignede Novgorods
Gæst og rakte ham et undergørende Mariabillede.
Vennesæl var Kong Erik, dertil klog, som han var
god og smuk; fremmede Sprog kunde han tale som
faa Mænd i Danmark før eller siden. Han satte sin
Staalhue med Guldkransen ned paa Jorden foran
Kirkedøren; saa kyssede han begge Hænder paa det
lille Barn, som Guds Moder bar paa Armen, og
sagde med høj Røst: „Slava vo vyschnjem Bogu,
Ære være Gud i det højeste!" Og alle Hoveder
blottede sig, og over Sophiapladsen i Novgorod
rungede et tusindfoldigt: Slava, slava!
Lang blev Pilgrimsgangen. Gennem Volhyniens
Skove ned til Donaumundingen og fra Kustendil
videre med Skib naaede han til Murene om
Konstan-tinopel. Der, hvor ved Bosporus Taarnene af
Ru-meli-Hissar nu smuldrer og synker sammen, slog den
danske Konge og hans lille Følge Lejr. Vel
aab-nedes tilsidst Portene for ham, vel blev han i
Kejserpaladset hyldet af Sangkoret med Axios, axios! Men
paa Viderefarten havde han ikke tabt Stadens Taarne
af Syne, før han ved Prinkipo-Øerne i Marmorhavet
blev overfaldet af tre Galejer. Med sit eneste Skib
jog han sine Angribere ind paa fladt Vand mellem
Chalki og Prinkipo, hvor de fleste af Stimændene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
