Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindestyrke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sat ind i Verden og tilmed endog som Kvinde, thi
for Kvinder, mente hun, blomstrer Glæden
allerfat-tigst paa vor glædefattige Jord. Kunde Gud endda
give hende Mandsskikkelse at bære eller i det mindste
Mands Gerning at røgte, vilde hun blive troende og
øve den Kærlighed, som Skriften bød. Med saadan
Tale krænkede hun ofte sin Fader, hvis Helbred
Krigstjeneste, Omflakken og Ensomhedsfølelse havde
nedbrudt. Engang, da hun atter gjorde ham Sorg
med slige Ord, svarede Elpinikos: „Om føje Tid
gaar jeg bort; følg saa dit eget Sind. Alt andet
Gods kan du give til de fattige, men tag Lansen og
den hvide, purpurbræmmede Kjortel, der blev givet
mig, da jeg som syttenaarig Yngling indtraadte i
Ephebskaren til min første Vaabentjeneste. Med den
Lanse i Haanden og iført den hvide Kjortel vil du,
naar du slaar dit Haar ud over Skuldrene, ganske
ligne den Ungersvend, jeg dengang var. Kald dig
Marinus og meld dig til Tjeneste hos Gralsbrødrene
paa Øen Daimonia. Dit Hjerte er rent. Gør Mands
haarde Gerning og faa Kvindens bløde Sind.
Forvind din Trods og faa noget at elske." —
Kort efter døde Elpinikos, og en Morgenstund
meldte sig ved Georgsklostrets Port en Ungersvend
i hvid Kjortel og med Lanse i Haanden. Syv Døgn
maatte Marinus faste og holde Nattevagt ene paa
den øde Strand, før han et Øjeblik blev indladt i
Klosterkirken til Beskuelse af en Alterkalk, en Efter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
