Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindestyrke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke. Det venstre Ærme af hans Kjortel var farvet
rødt, og under Armen stod en Blodpøl.
Nu havde Marinus sikkert nok været en stor Syn- .
der, siden Himlen ikke engang forundte ham at
bringe det første af de tre Bodsaar til Ende.
Alligevel bør selv den ringeste ikke stedes til Jorden uden
Sakramente, og, saasom ingen havde kunnet række
ham de hellige Naademidler i hans Dødsstund, blev
det besluttet at lægge Hostien ind paa Ligets Bryst.
De aabnede hans Kjortel — og veg tilbage. Den,
de havde udstødt som Fader til hint lille Barn —
var en Kvinde.
Uden at undersøge, hvoraf hun kunde have
forblødt sig, dækkede de Marina til med et hvidt Klæde
og lagde hende paa Baare i Kirken foran Alteret.
Men næste Morgen tidligt fandt de Baaren staaende
ude i Skoven ved Siden af den lille Grav mellem
blaa Anemoner. Ogsaa Nikodemos’ Alterkalk havde
fulgt hende derud og stillet sig paa Ligets Bryst.
Saa forstod de, at hun vilde stedes til Hvile i
Skoven og begrov hende ved Siden af hendes Plejebarn.
Over Tuen blev der lagt en Stenplade, men Tuen
kastede Stenpladen af, som om den døde ikke
ønskede andet Smykke paa sin Grav end Skovbundens
vilde Blomster. Stenpladen vises i det faldefærdige
Kapel, som i vore Dage staar paa det forrige
Klosters Tomt; de græske Skrifttræk er af Ælde næsten
slettede ud. Nogenlunde skelnes et Par Ord, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>