Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flimrelys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sten, ikke trist at se paa som vore, men lys og let,
udhugget i Form af en Vase; Fodstykket er slaaet
af og den fine Hank brudt itu, men smuk er Vasen
endnu, som den staar der stukket ned mellem
Stenene; paa Forsiden bærer den et Relief: En siddende
Kvinde rækker Haanden til en ung Mand, som
vender Hovedet bort. Ædelt er Mindesmærket, om end
lidt koldt i sin klassiske Renhed, koldt og ædelt som
Linjerne af Æginas Fjeldpyramide derude i det gyldne
Hav eller som Skraaningen af Hymettosbjergets
Tempelgavl mod Horisonten i Øst. Rene, klare Linjer
til at betragte med rene lidenskabsløse Øjne, helst
i Ensomhed uden andet Menneskeselskab end de to
Marmorfigurer paa den vaseformede Gravstele
mellem Myrtebuskene. Derovre bag Tinderne af
Akro-korinth synker Solkuglen ned; Skæret lægger sig hen
ad Marmorbririkerne paa Hymettos, saa de flammer
i rosenrødt med dybtviolette Skygger, højnende sig
op over et Hav af Guld med lillablaa Øer i det
15erne. Nu gaar Solen ned, og Farvepragten slukkes
ligesom et Lys, der pustes ud. Uden Skumring
kommer Mørket med store, klare Stjerner; de
vibrerer og bevæger sig som Blomster, der dirrer sagte
paa spinkle, gyldne Stilke. Men snart blegner
og-saa Stjernerne; Maanen kommer frem, Hellas’ Maane,
Gudinden Selene:
Artemis, rene Jomfru med din Sølverpil,
o, du, hvis Lys henruller blankt i Nattens Mulm!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
