Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldemoders hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Jomfru, jeg er kommen langvejs fra for at bejle
til eder."
Dermed strøg han Ærmet af sin Ordensdragt
tilbage, saa et Mærke i Form af en Alterkalk
omgivet af Solstraaler kom til Syne paa hans
Underarm. „Kan I for en Stund tage dette Tegn i Navns
Sted, og vil I naadigt overveje, om I kan blive min
Hustru, tillad mig da om tre Dage at vende tilbage
efter Svar."
Inden Jomfru Anna atter fik løftet sine Øjne, havde
Ridderen hilst og var borte. Fra Vinduet saa de
ham ride bort i det sølvhvide Maanelys. Intet
Hundeglam i Natten hørtes, intet Hovslag.
„Naa," udbrød til sidst Kergaradec, „der har du
da fundet en Frier, som ikke ligner de andre!" Men
Anna svarede intet.
Tre Dage efter stod Foraaret i fuldt Flor;
Æbletræerne og de hvide Syrener var sprunget ud. Tre
Døgn efter paa Slet og Time stod den hvide Ridder
atter-i Salen og spurgte Anna:
„Har I afgjort min Skæbne?"
Hun tog hans Haand, førte ham hen til Faderen
og sagde: „Fader, det er min udvalgte. Giv os din
Velsignelse."
Tre Uger efter blev der ringet til Bryllup. Grev
Kergaradec, som af Gralsmærket paa Armen
sluttede, at hans Svigersøn maatte være en saare fornem
Herre, vilde højtideligholde Dagen med udsøgt Pragt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
