Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldemoders hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Et af mine Børn skal tage Ophold i Mosters
Hus," lovede Fru Louise.
„Til den Tid bliver det maaske Grandtantes eller
Oldemoders Hus,tt smilede den hvide Ridder.
Derefter omfavnede alle hverandre endnu en Gang og
skiltes. Lionels Hest fløj uden at berøre Jorden.
Aldrig, syntes Anna, havde hun siddet saa let og
godt, som hun nu gyngede i Sadelen foran sin
Ægteherre.
Det fædrene Hus forsvandt straks, og de kom
ind paa en Sti, hun ikke kendte. Tornebuske groede
ud over den, og Solen gik ned, skønt Anna syntes,
at den først nylig var staaet op. Det skumrede over
en uendelig Skov af Tjørnekrat. Saa blev det
bælgmørkt.
„Vær ikke bange," sagde Lionel, „det er den lige
Vej."
Hun bøjede sig ind til ham, og Tjørnene rørte
hende ikke. Da det atter blev lyst, laa foran dem
to Bjærge, et sort og et hvidt. Bjærgene rykkede
nærmere op til hinanden og tørnede sammen med et
Brag, saa Sten og Klippestykker fløj til alle Sider.
„Duk dig ind under Duen paa mit Bryst," ytrede
den hvide Ridder roligt. „En Gang jævner vor
Fylke det sorte Bjærg derhenne, saa er den Strid
forbi." — Stenene faldt uden at ramme, og et af
Bjærgene gled bort som en mørk Sky.
Straks efter var de inde paa et frodigt Marskland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
