Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldemoders hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Kom herhen til Kilden og spejl dig deri,w
fortsatte han. Anna saa ned i Vandspejlet; det viste
hende en gammel Kvinde med snehvidt Haar og
rynket Ansigt; kun de store, blaa Øjne lyste ganske
som før.
„Anna, min Hustru, gør Forandringen dig
bedrøvet?"
„Nej," svarede hun, „jeg er tilmed smukkere end
i min Ungdom."
„Det bliver gode Mennesker ofte med Alderen,"
mente Lionel. „Nu er du min for stedse, og snart
henter jeg dig hjem til det store Hærskue i
Morgenrøden. Men bliv først her en stakket Stund; dine
Slægtninge trænger til dig."
Dermed forsvandt Rytter, Hest og Gralsbjærg for
hendes Øjne. Kun Syrenløvhytten blev tilbage, og
fra den førte Vejen ganske som i fordums Dage
mellem klippede Hækker op til Fædrenehuset, der
stod omtrent uforandret af Ydre. Men indadtil var
det blevet „Oldemoders Hus". Ikke blot Faderen og
Søsteren, men ogsaa de to nærmeste Slægtled efter
dem havde fulgt hinanden i Graven, og i de gamle
Sale legede nu Fru Louises Børnebørnsbørn. Smaa
og sorgløse forstod de knapt, at de nylig havde
mistet begge Forældre, og at fremmede vilde komme
til at tage sig af dem, om Vorherre ikke sendte dem
en Slægtning.
„Oldemoder fra Spanien er kommet!" raabte den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
