- Project Runeberg -  I danske Farver /
126

(1907) Author: Thor Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ipoma

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Saa bliver det overflødigt at gaa paa Valfart til
Jerusalem. Jeg bryder mig heller ikke om at gense
Palæstina; dog er jeg glad for at have været der
en Gang. Et og andet Minde derfra kan være til
Gavn.

Med Opstandelseskirken staar mange Indstiftelser
i Forbindelse. De er mig fremmede med Undtagelse
af Samfundet i Navn af St. Julianus. Den Forening
har intet Ordenspræg og stiller ingen Fordringer.
Enhver kan træde ind deri, blot han vedkender sig
at være døbt og lover efter ringe menneskelig Evne
ikke at tage sig selv til Rette.

Saa vidt jeg ved, kræver Skriften ingensteds, at
vi aldrig maa blive vrede. Der staar vist kun: Naar
I bliver vrede, da synder ikke. Men i
Sammenligning med Buddet: Hævner eder ikke selv, synes
al anden Afholdenhed at være let. Erfaringen viser
nemlig, at det lønner sig godt at slaa haardt. Jo
mere hensynsløst man behandler sine Modstandere,
des bedre faar man det. Fristelsen er derfor haard
at overvinde.

For at hjælpe en dertil bliver der — mulig ved
en Slags from Overtro — ristet et Tegn paa Armen
af den, der indtræder i Samfundet. Lidt Øvelse i
Taalmodighed giver allerede Ceremonien. Den varer
det meste af en Times Tid, derefter svulmer Armen
op til sin dobbelte Tykkelse. Naar saa Hævelsen
falder og Feberen fortager sig, staar der paa Huden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:05:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ltnfarver/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free