Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I skovbrynet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
glemmer, hvor jeg er; Tid og Sted skiftes om og
løber sammen.
Godt at stirre paa den Kilde mellem Bøgekronerne,
om der blot ikke inde mellem Træerne laa noget og
gemte sig — jeg ved næppe hvad — noget saaret,
der gemmer sig og blunder uroligt i Febervaande,
saa uroligt, at Vaanden smitter mig selv, og Hjertet
sukker efter Fred og Lise. Men Skumringen falder,
og Uroen stiger, indtil Tanken sorgfuldt siger: „Guds
Fred!" Saa begynder en Lysning at pible frem foran
Træerne.
I Lysstraalen rider paa en hvid Hest en Kvinde.
Ung er hun, favr og fin, kongelig at se, skønt
enkelt klædt i blegrød, tætsluttende Kjortel. Af Ansigt
ligner hun en sytten Aars Ungmø; kun det lange
hvide Lin, som fra Nakken falder hende ned over
Skuldrene, fortæller, at hun alt er bortgiftet. Det
Hovedlin sammenholdes i Panden af et Guldspænde
i Korsform, og paa Kjortelbrystet er indvævet en
Svane med udbredte Vinger, stiliseret som
Vaaben-mærke med Krone om sin Hals. Ellers har hun
hverken Smykker eller Spange. Langt rigere Dragt
bærer Jomfruen, som rider ved hendes Side,
Fløjlsslæb, opsplidsede Ærmer i det tolvte Aarhundredes
Snit, Silkebaand i to lange sorte Fletninger og en
kæk Baret paa Snur over et kønt, udpræget
frem-medagtigt, syd- eller vestslavisk Ansigt. Toget
sluttes af en Smaasvend, meget ung og meget dansk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
