Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
v
VARJA
Sletingen Blomster mere, ikke een,
men kun det store, tunge Kors af Sten
og oppefra igjennem Grus og Fyld
en Forbøn for min Sjæl: Forlad vor Skyld
Du Ven deroppe, stakkels sidste Ven,
din Bøn gjør ej det Skete godt igjen.
I Kulden stod Du nok og bad og frøs.
Gaa nu! Du vækker mig kun af min Døs.
Lad mig i Fred; o, vidste Du, hvor slemt
saadan at vaagne, klemt af Korset, klemt,
halvsmuldret som jeg er, af Gud forstødt,
og dod, skjøndt Hjertet ikke helt er dødt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
