Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hed og Ælde, der end ikke svækkes ved den
vaklende Psalmesang, gjennem hvilken en enkelt
ung, smuk Stemme lyder klart og frejdigt:
«Lover Herren, han er nær». — Saa mindes
vi ogsaa, hvorledes vi engang for mange Aar
tilbage paa en Rejse i fremmed Land, hverken
rigtig glad eller rigtig rask, kom ind i et Kapel.
Fra et spidsbuet Vindue faldt Lyset
himmel-blaat paa en hvid Statue af et Barn, der med
udbredte Arme sad paa Skulderen af en
kronet jomfruelig Skikkelse. Oppe fra Orgelet,
der spillede sagte, sang en Stemme paa Latin:
«Kast dine Sorger paa Herren, din Gud».
Og alle, som vare derinde, bøjede Hovedet,
og der blev meget stille. Baade paa det ene
og paa det andet Sted havde vi en Følelse af
menneskelig Frihed og lige Ret for alle til at
henvende sig til Vorherre. Her, i
Konstantinopels græske Kathedralkirke, standser
Præsten ved Altervæggen, lukker en af dens
Sidedøre op og siger: «Mændene kunne træde ind,
Kvinderne blive udenfor.» Den Bemærkning
kunde han iøvrigt have sparet sig, thi
Kvinderne vide meget godt selv, at de ikke faae
Lov til at betræde det Allerhelligste, og det
vilde aldrig falde dem ind at gjøre noget
Forsøg derpaa, skjøndt Gud skal vide, at de langt
mere end deres Ledsagere af Mandkjønnet
vare værdige til at nærme sig til Alteret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
