Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
godt af den friske Luft uden i et Øjeblik at
blive dyngvaad, er det høje Ruf i Agterstavnen.
Der klattre vi op og sætte os ned med den
ene Arm slynget rundt om Ryggen paa en
Bænk, der er naglet fast. Den eneste, som
gjør os Selskab, er en ældre Mand i
Præstedragt; indenfor den lange Overkappe kommer
en Stump af Georgsordenens gule Baand med
sorte Striber tilsyne. Det er ellers en Gut af
en Præstemand. Gode tre Alen maaler han
i Højden, kan hænde et Par Tommer til, og
et Par Skuldre har han saa brede, at han,
trods sine hvide Haar, gjør Indtrykket af at
kunne tage en tre, fire almindelige Mennesker
ved Kraven i et Tag og smide dem paa
Xakken som en Tønde Rug. Saa snart han
siger sit Navn, veed jeg godt, hvem jeg har
for mig. Det er den Feltpræst ved
Grenader-regimentet i Moskwa, der for et Par Aar siden
ved en Officersmiddag talte et gjævt Guds
Ord til Regimentets Chef, og sagde: «Saa
skulde da Fanden tage ved Deres Excellence
for de uhøviske Historier, De opvarter med i
Deres Underordnedes Nærværelse!» — Episoden
vakte megen Munterhed i Moskwa; det skal
have været pudsigt nok at se den lille tykke
General med det røde, godmodige Ansigt række
sig op paa Taaspidserne og klappe Præsten
paa Skuldrene: «Naa, naa, Herregud, kjæreste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
