Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
lunde er ubetinget slet, maa man dog have
Øjnene med sig for ikke at vælte. Han faaer
fra Tid til anden et Dunk i Ryggen: «Yellah,
kawåm (lad det gaa lidt raskere)», men meget
hjælper det ikke; næste Øjeblik falder han
igjen i Søvn Heldigvis begynder det at blive
lysere. Over den Bjergkam, hvor efter Sigende
Pagtens Ark stod, før David førte den til
Jerusalem, kommer Morgenstjernen frem.
Bleg Morgenstjernen smiler og forsvinder,
Et større Lys nu over Jord oprinder,
Det kommer hist fra Østens Palmeskove —
Det kommer. Den højeste Klippespids
begynder at lue, og fra den luegyldne Spids
rinder Dagskjæret i rosenrøde Strømme længere
og længere ned over Bjergsiden. Saa staaer
Solen op. Den belyser en lille Stad med hvide
Huse i Kløften mellem to Klipper tilvenstre
for Vejen. Traditionen kalder den Emaus.
Tung og stenet er Vejen derfra til Jerusalem;
for at skaane Hestene tilbagelægge vi en Del
af den tilfods. Rundingerne af de nøgne Bjerge
til begge Sider staae som store Tuer over et
Grundlag af vandrette Klippeflader, den ene
trinvis over den anden. Saa regelret ligge de
store Stenblokke, at det ser ud, som om de
af Menneskehænder vare sammenføjede til Mure,
der som Ringe, den ene indenfor den anden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
