Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
om, hvilken Taalmodighed Arbejdet kræver.
En kjøn, rødmusset Bondepige kommer ind.
Hun gaaer hen til Skranken, henvender sig til
Brandt som den mest tillidvækkende af
Personalet og siger:
«Giv mig Brevet!» —
««Hvad for et Brev? Hvad hedder Du?»»
«An i uta».
««Javel, men hvad hedder Du til
Efternavn?» »
«Efternavn? Hvorfor skulde jeg hedde
noget til Efternavn? Det er der aldrig Nogen,
der gjør i den Egn, hvor jeg er fra. I mit
Sogn kjende alle Mennesker hinanden.»
Efter endel Snakken frem og tilbage
lykkedes det at faae hende til at forevise sit Pas
og i Overensstemmelse med Passet at finde
et Brev, som Brandt derpaa læste højt for
hende.
Neppe var hun gaaet, før der viste sig en
skikkelig Mand i lang Kaftan og med langt
Skjæg, ned i hvilket hans salte Taarer trillede
saa store som Potteben. Tyrkerne havde taget
hans Penge fra ham, mente han. Da et
vidtløftigt Forhør om, hvor han havde været osv.,
ikke førte til noget, var der En, der raadede
til at underkaste ham en Visitation, om
Pengene ikke skulde være til at finde hos ham
selv. Og ganske rigtigt; de laa velbeholdne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
