Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
ivejen, men meget hjalp det ikke; tilsidst
forstod jeg da, at hun med grædende Taarer og
Snøften erklærede, at hun bestandig havde nydt
Alles Agtelse og haft et uplettet Rygte. —
Ja, bevares, bevares, men hvad der er tilstødt
Dem? — Saa yttrede hun nogle Ord om, at
hun da endelig nok kunde sige det til mig,
siden jeg var en gift Mand — Brandt havde
hun iforvejen jaget ud — at hun lige, da
hun skulde staae op af sin Seng, havde faaet
Øje paa — —. Nu begyndte hun at ryste og
hulke, saa jeg for Alvor blev hed om Ørerne;
der kunde jo virkelig være hændet en
Skandale. Jeg ringede paa Kawassen og lod ham
holde paa hende, medens jeg selv tvang hende
til at drikke et Glas Vand. Troer De, at jeg
overdriver? Ikke med et eneste Ord. Efter
at have parlamenteret en god halv Time fik
jeg endelig at vide, at hun havde set — en
Væggetæge. Det vil sige, det Ord brugte
hun naturligvis ikke, men Meningen forstod jeg
nok. Strax blev hele det kvindelige
Tjenerpersonale trommet sammen og en Klapjagt
arrangeret efter alle Kunstens Regler, som om
det var en Bjørn, vi skulde gjenne op, men
Dyret fandt vi alligevel ikke. Maaske har det
slet ikke været der. Naa, ligemeget. Damen
lod det idetmindste ikke gaae ud over mig
personligt og gav mig ikke en Portion Grovheder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
