Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Befordringsmiddel har man i Orienten sjeldent
til sin Raadighed. Hvorvel nu i Syrien og
Ægypten Æslerne baade ere noget større og
tillige adskilligt bedre opdragne end de
uforskammede smaa langørede Skabninger, om
hvilke vi fra Italien og Grækenland bevare den
allersletteste Erindring, er det dog en egen
Fornemmelse hverken rigtigt at være ridende
eller gaaende, men sidde i en smal Sadel med
Fødderne halvt slæbende paa Jorden uden
noget Øjeblik at være vis paa, at Dyret ikke
løber bort under En eller pludseligt kaster En
af. Da tilmed den eneste Dame i Selskabet,
Kosakinde af Fødsel og dristig Rytterske,
bestemt vægrede sig ved at sidde op paa et
Æsel, begav Troppen sig efter kort Ventetid
paa Vejen tilhest.
Skjøndt det var langt ud paa
Eftermiddagen, brændte Solen endnu og funklede paa
det fine, hvide Støv, der hvirvledes op ved
Hovenes skingrende Slag imod Klippebunden.
En Himmel af det blideste, Øjet husvalende
Blaat, en lysmættet og solfyldt Himmel uden
Plet og Lyde, hvælvede sig over os højt oppe
forsvindende for Øjet, som den blænder, og
dog i det Dybe talende til Hjertet et stærkere
Sprog end Nordens kolde, skyede Luft med
dens Mangel paa Glands og Mangel paa
Varme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
