Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i58
omkring os. Langt borte i det fjerne, ukjendte
Midianiterland spille Solstraalerne i
Guldpailletter over lillarøde, takkede Fjelde, der med
violette Skygger og luende Spidser i skarpe
Linier taarne sig op mod Østerhimlens
Skumring. Dybt nede under deres Fod lyser det
blaat, stærkt og skinnende mørkeblaat, ikke
som Havet lyser, men med Skjær af slikkende
Fosforflammer, fløjelsblaat som Svovlild, og
dog er det Havet — det døde Hav. Nede
paa Bunden af Bjergkjedelen ligger det der
ude i det Fjerne dejligt ved sit daarende Blaa,
der synes at maatte vedblive at lyse, ogsaa
naar Mørket falder paa. Det gjør det snart;
bedst var det maaske at tiltræde Tilbageturen.
Vejen er forresten ikke lang; en halv Times
lempeligt Ridt, og vi maa atter være hjemme.
Lige under vore Fødder ligger Staden som en
ubestemt Masse hvide Huse, hvis Omrids flyde
sammen i det vage, flimrende Flagrelys af
Solen, der gaaer ned over den. Det er i
Morgenbelysning, at Jerusalem skal ses fra
Oliebjerget. Ved Aftentid kommer Udsigten ikke
til sin Ret.
Besøget i Bethania maa vi opsætte til en
anden Gang; ellers overrasker Mørket os paa
den stenede Bjergvej, ad hvilken Nedstigningen
viser sig at være vanskeligere, end vi havde
troet. Vore Heste, smukke og lydige som de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
