Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
at betragte Patriarchen, den høje, svære,
statelige Mand, og iagttage det Præg af mat
Resignation og Ubestemthed, for ikke at sige
Frygt, som trods det halvt fyrstelige Ceremoniel,
der omgiver ham, altfor tydeligt kommer
tilsyne i hans syinpathetiske men noget
charakter-løse Ansigt. Vi se derefter den øvrige
tilstedeværende Gejstlighed, det lavere men i Synoden
meget indflydelsesrige Hierarchi, Præsterne og
Diakonerne, passere forbi Patriarchen; de kaste
sig ned paa Gulvet for ham og kysse hans
Fødder, men Øjnene idetmindste paa nogle af
dem, le; maaske er det det staaende Udtryk
i de Paagjældendes Ansigt, maaske er det os
der tager fejl, men underligt præsenterer denne
Forestilling sig, naar man veed, hvor liden
Indflydelse den nuværende Patriarch, Nikodemos,
har i sit eget Concil og tænker paa, hvorledes
det for fire Aar siden gik hans Forgjænger i
Embedet, Kyrillos. Det var en Mand, som
havde Villie; han vilde herske. Det gik nogen
Tid, saa opstod Spørgsmaalet om det
bulga-riske Exarchat. Kyrillos vilde mod Synodens
Villie sætte Exarchens Frigjørelse igjennem.
Da ringede en Nat ved Juletid Dødsklokken
fra Patriarchatets Kirke, næste Morgen var
Kyrillos forsvunden, transporteret, som det hed
sig, til et afsidesliggende Kloster. En
Hofrevolution havde afsat og fjernet ham. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
