Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
XVII.
Bethlehem.
Ibrahim var Navnet paa en Araber, som
Konsulen havde stillet til vor Disposition.
Hvorledes han kunde vedblive at hedde
Ibrahim, naar han var døbt og christnet, som han
var, lade vi staae hen. Sandt at sige gjorde
han Indtryk af at være daarligt døbt. Med
sit gule Rovfugleansigt, sin spraglede Turban og
lange Burnus, saae han snarest ud som en af
Ismaels ubetvungne Sønner fra Landet hinsides
Jordan. Der havde han nok egentlig ogsaa
hjemme, og der var det formodentlig, at han
tumlede sig, naar han et Par Gange om Aaret
sporløst forsvandt for en Maanedstid eller to.
Døbt var han imidlertid, og Fransk talte han
ogsaa; det var rigtignok Fransk derefter. Til
Gjengjæld havde han Ry for at være en
vældig Jæger, der havde nedlagt adskillige
Pan-there for ikke at tale om Hyæner og Schakaler.
Hans mærkeligste Egenskab var dog, at
han vidste Besked med alt, hvad man vilde
foretage sig, næsten inden man selv var
kommen til Klarhed derover.
«Monsiou rejser imorgen til Bethlehem,»
sagde han, endnu før Bestemmelsen for næste
Dag var tagen. «Moi, Ibrahim, har Familie i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
