Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
Kirkeportal. Nu er den tilmuret, saa kun en
lav Aabning i halv Mandshøjde er bleven
tilbage. Efter Sigende skal denne Forholdsregel
være bleven truffet for at forhindre de Vantro
i at trænge ind i Kirken tilhest, noget der i
de første Aarhundreder efter Kongeriget
Jerusalems Fald oftere skal være sket. Vi krøb
ind gjennem den låve Dør og befandt os i en
gammel, forladt Basilika, halvmørk og med
stedvis tilmurede Buevinduer. Taget, hvis
Sparreværk synes at tilhøre en langt yngre
Tid, er kommet i Forfald; ved Vintertid regner
og blæser det ind i det ubenyttede Kirkerum;
Tid og Fugtighed have bleget og tildels næsten
udslettet de gamle Frescobilleder paa Murens
indvendige Side. Er det disse Kalkmalerier,
som jeg kjender nøje fra en Domkirkevæg i
mit Fædreland, der ved deres barnligt
ubehjælpsomme Stil og fromme Enfold tale mig til
Hjertet? Vækkes maaske et Minde fra
Hjemmet af de tunge Granitsøjlers firkantede
Kapitæler, som i meget mindre Skikkelse men af
ganske samme Form ere mig bekjendte fra
Choret i en Landsbykirke i min Barndoms
Eventyrets Land? Sammen hermed taler
maaske i mig en muligvis fejlagtig og fordomsfuld
Forkjærlighed for en Tid, der tiltrods for
Mangler og Mørke alligevel var en daadrig,
varmblodig Tid, varmhjertet og med «Gud vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
