Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
indtil der bliver kastet en Mønt til ham, som
han derpaa baade med Næse, Mund og alle
ti Fingre paa engang roder op af Vejstøvet.
Pludselig slåp Dæmningen over Nildalen,
og i samme Øjeblik forsvandt bråt og uden
Overgang hvert Spor af Plantevæxt med det
sidste Træ ved Chausséekanten. Pyramiderne,
tre store og sex mindre, laa foran os som graa
Stenbjerge i det gule Sand. Trinvis
opadstigende i Lighed med den takkede Gavl af
en sjællandsk Landsbykirke fortonede hver
enkelt Stenblok i deres Yderlinier sig tydeligt
mod den klare, gjennemsigtige Luft. Men der
var endnu et Stykke Vej at tilbagelægge, inden
vi naaede dem, godt og vel en halv Times
Kjørsel, tung og slæbende gjennem Smaasten
og Grus op til den låve Klippeflade, som tjener
Kjæmperne til Fodstykke.
Selskab havde vi imidlertid faaet, og noget
talrigere end egentlig ønskeligt var.
Ørkenbeduinerne , der betragte Pyramiderne som
deres Arv og Ejendom og i Kraft af denne
Besiddelsesret kræve Tribut af enhver Rejsende,
som nærmer sig til de gamle Kongegrave,
havde allerede givet Møde paa Grændseskjellet
mellem Nilsletten og Sahara med en
Deputation paa vistnok et halvthundrede Stykker.
De barbenede, brune, sortskjæggede Folk hilste
paa os med et Hyl og slog Kreds om Vognen.
17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
