Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
Fædre. Egetræsdøren er senere bleven malet
op, men de gamle, udskaarne Jernhængsler,
som ved deres sælsomme Snørkler præntede
sig i min Hukommelse, da jeg var tre Aar
gammel, sidde endnu paa deres Plads. Der, i
Hjørnet ved Siden af, ligger Familiegraven;
min Moder tog mig sommetider derhen, naar
hun om Eftermiddagen gik ud med mig at
spadsere. Navne staae skrevne paa Tavlen i
Muren: THOR, CATHARINE, THOR, THORA;
der er mange Navne, og flere ere siden komne
til; der er ingen Plads mere. Bedre var det
istedetfor den Smule Marmorplade og det Spir
af Bindingsværk, som ikke hører Kirken til,
engang at bygge et Klokketaarn ind til Muren
paa Gravens Plads; Korset paa dets Top kunde
staae som et Mindesmærke over de Døde.
«
Skade kun, at den gamle Klokke er sprukket;
den lød før saa smukt. Men ogsaa nu, skjøndt
med dirrende Klang, falde dens Toner hen
over Skoven i Aftenskumringen.
Inde i den store Skov skjuler sig en Dal;
tætte Bøgegrene strække sig ud over
Skrænten. Ingen Omskiftelse finder Vejen derind;
Tiden bliver staaende stille i dens Skygge. De
høje Træer ere ikke blevne højere, og nu som
stedse ved Aftentid lægger mellem de gamle
Stene i Dalens Bund Taagen sit Slør over
Ørnebregner og Hindbærbuske. Det smukke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
