Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J.NDLEDiYIiN’G. XV
heilige geist ist der lerer der sol vns daz zu ende bringen
das wir die rechte Wahrheit befinden’. Bogen begynder der-
næst med en ganske kort Samtale om Treenigheden og
Guds Allestedsnærværelse, som kun optager en Side, för
Discipelen iler med at hore Noget ’von der geschtipflcle des
himels vnd der erden’. Der Meister, som også på Titel-
bladet ser ud til at være noget vigtig af sin Lærdom, svarer
diplomatisk-lærd derpå: ’von got getüren wir nit zu verre
reden wann die leyen kement villeicht in grossen zweifel so
sy die tieffe rede vernement. yedoch sollen wir gelauben daz
got ve was vnd yemer ist on end’, og efter en Bemærkning
om Guds tre Naturer, hvorledes han med sin Magt skabte
Verden, med sin Visdom indrettede og med sin Godhed
opholder den og frelste Mennesket, går han over til at tale
om Kaos, Elementerne, Englenes Skabelse osv. Han taler
derpå ganske kort om Adam og Eva i Paradis om Kain og
Abel, og de forste Kunstnere; herefter folger det geogra-
fiske og fysiske Afsnit efter Honor’s ’•imago mundi\ I
Asien folger den tyske Lucidarius, skönl betydelig afkortet,
dog sin Kilde meget vidtløftigere end vores gjör det, og har
således mange flere eventyrlige Beretninger fra Indien og de
tilgrændsende Lande; men i Evropa er der ikke meget
Spor af Slægtskabet. I Afrika hvorom vores Landsmand
tilstår sin Uvidenhed, véd Tyskeren ganske god Besked.
Han fortæller om ’Mörenland, die burg Saba, Adlas, der
höchste berg der in der welt ist’, altsammen i Hovedsagen
efter Honorius. Det derefter følgende fysiske og astrono-
miske Afsnit er et kort Begreb af ’imago mundiV øvrige
Indhold og dels af Bogen ’philosophia mundi’ (se navnlig
dennes lib. iv). Da Discipelen har hørt om Verdens Skabelse
og Indretning, spörger han ’von der vnderweisunge des
heiligen geistes . . . vnd was manig ding beteute die wir teg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
