Lucifer : Arbetarekalender/Ljusbringaren / 1894 / 5 (1891) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Unionens opgave af Björnstjerne Björnson

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Unionens opgave.

Den danske krigshistoriker
kaptejn Sörensen har i bladet
"Politiken" bevist av
Kielertraktaten fra januar 1814 — av
dens ordlyd og av forhandlingorne om
den —, at Norge i föreningen med
Danmark var et souverænt land, og
at ved Kielertraktaten blev dets
souverænitet överdraget fra den ene
norske konge til den andre norske konge.
De motsatte påstande (f. e. prof.
Alins) beror dels på uriktig
oversættelse dels på uriktig tolkning.

Men har Norge aldrig, d. v. s. ikke
engång ved Kielertraktaten været
overdraget til Sverig, så har unionen
mellem Sverig og Norge heller aldrig
havt eller kunnet ha den opgave, at
lægge Norge under svensk vilje.

I fölge riksakten er unionens
opgave: et försvarsförbund under et
fælles dynasti, dette og intet annet.

I fölge riksakten vil dette sige: —
först, at der skal være fred mellem
de to folk (hvorfor det er gjort
umuligt for det ene at blande sig i
det annets saker); dernæst, at de to
folk skal stå hverandre bi under krig
utenfra; endelig, at til yderligere
borgen herfor skal dynastiet være fælles.

Men alt dette tilsammen er alene
opgavens form, dens juridiske opskrift.

Innenfor kan försvarsförbundet arte
sig ytterst forskjelligt.

Fra först av opfattedes det som en
militær og diplomatisk enhed, et
eneste sværd i en enevældig konges hånd.
Lit efter lit tok fredens interesser ut
sin ræt, og försvarsförbundet sås på
som en handelsmarine under to flag,
værget av orlogsskib; eller som to
folks arbejde, trygget af godt samhold.

Men atter har Europa förvandlet
sig til en krigslejr, og atter opfattes
försvarsförbundet som så og så månge
tropper, så og så månge orlogsskib,
fästninger, veje til krigsbruk, — d. e.
som et eneste militært vagthold og et
eneste diplomatisk vagthold (vedetter
for det förste).

Intil for nylig var alle brave borgare
enige herom; försvarsförbundets opgave
var som militaristerne og diplomaterne
vilde ha den.

Men så kom tvilen! De store
militærstaters rustninger blev så
overvældende, at vore egne umulig kunde
forslå. I alle fall ikke uten utlæg,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>