Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 1 - Lidt om den socialdemokratiske arbeiderbevægelse i Norge. Af Carl Jeppesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
standens hensynsloshed havde affodt, gav sig ganske voldsomt
ud-tryk i tale og skrift. Da man saa, at regjering og storthing lidet eller
intet hensyn tog til arbejderorganisationernes klager og krav og da
en revolutionaer bolge gik over Europa, saa er det bare naturligt at
der ogsaa blandt de norske arbejderforeningers maend opstod tanke
om att tiltvinge sig ret og retfaerdighed.
Nogen revolutionaer reisning var dog ikke alvorlig planlagt, men
bare det, at tanken havde vaeret taenkt og af enkelte naevnt som en
siste tilflugt var nok for den reaktionaere regjering til at ty til de
bru-taleste midler for at faa den hele arbejderbevaegelse undertrykket.
Em-bedsstanden gik selvsagt med glaede til dette boddelverk. Överalt blev
foreningernes medlemmer forfulgt, over hundrede af deres tillidsmaend
blev arresteret og domt som gemene forbrydere. Der faldt domme
helt til 10—15 aars tugthus, straffe for handlinger, som i dag hoist
ville skaffe foroverne nogle kroners bode eller nogle faa dages
faengsel.
Paa denne maade blev Thranebevaegelsen kvalt. Der kom en
lang, trist periode i den norske arbejderbevaegelses historie.
Friheds-solen, der havde vaeret saa vakker i sin opgang, var atter fordunklet
af reaktionens skyer.
Den selvstaendige arbejderbevaegelse var slaat ned for en tid;
men dens virksomhed havde naturligtvis ikke vaeret forgjaeves.
Kravet paa lige borgerret for alle maatte, engang reist, vokse sin vekst i
alle rettaenkende borgeres sind, dog forholdene var ikke slig, at nogen
fandt sig opfordret til at tage sagen op til praktisk lösning.
Thranebevaegelsen havde dernaest lagt arbejderklassens elendige
okonomiske livsvilkaar frem i dagen. Mange ikke-arbejdere fik oinene
op for at der virkelig existerede grunde for arbejderbefolkningens
misnoie, og at disse grunde var saa vaegtige at det vilde vaere
umu-ligt at kvaele misnoien med brutalitet; men at förnuft og billighed
tvertimod bod at man tog arbejdernes livsvilkaar under alvorlig
over-veielse. Det naermeste praktiske resultat af denne overveielse blev
op-rettelsen af nye arbejderforeninger, ikke politisk-revolutionaere, som
Thranebevaegelsens, men foreninger, hvis formaal var selskabelighed,
dannelse og selvhjaelp.
Flere af disse foreninger fik — det begraensede formaal til trods
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
